Staldreglement

Disse regler er lavet for at vi alle sammen kan have det godt med hinanden i staldene.

  1. Når man opholder sig i stalden, skal det foregå på en stille og rolig måde.
  2. Det sociale samvær i stalden bør foregå med gensidig respekt overfor hinanden.
  3. Henstillinger og gode råd fra Stald personalet skal til enhver tid følges.
  4. Staldene lukker kl. 22 dvs. ingen lys eller mennesker i staldene efter kl. 22. Staldene åbner igen kl. 07:00
  5. I tilfælde af stævnedeltagelse eller sygdom kan der afviges fra regel nr. 4.
  6. Når man har muget ud fejer man fra sin egen boks og hele vejen ned til møgvognen samt omkring møgvognen.
  7. 1 gang hver 14. dag skal krybber og vandkop vaskes af og støv og spindelvæv fejes ned fra boksen.
  8. På boksen må kun opbevares, hvad der skal bruges af staldpersonalet.
  9. Efter brug af spiltovene fejer man efter sig og fjerner skidt. Pærer fjernes med det samme og de skal helt over i trillebøren.
  10. Der må ikke været opbundet heste på stald gangen i fodringstiderne. Fodringstider: morgen 7-8, aften 17.00 -18.00
  11. I den ny stald opfordres der til at udstyr, der ikke kan opbevares i skabene, holdes i lukkede plastikkasser. Sæt evt. navn og lås på.
  12. Strigle- og vaskepladser holdes rene efter brug.

Med Venlig Hilsen

Favrskov Ridecenter