Praktisk Information

praktiskinformation

Hjælp i starten

Mindre børn kan have svært ved at sadle en hest op alene. Desuden er de også lidt usikre og skal have en voksen til at trække dem rundt, indtil de er i stand til at ride hesten selv. Vores rideskoleheste er normalt meget omgængelige, men det er store dyr, og det skal man altid have respekt for.

Vi forventer derfor, at forældre eller en anden voksen vil være børnene behjælpelige i den første tid. Ridelæreren vil selvfølgelig altid være til stede til at vejlede, men i sagens natur kan hun ikke sadle 5 heste op på en gang.

 

Rytterens udstyr

Det fine dyre rideudstyr er ikke nødvendigt for at gå til ridning, men en sikkerhedsgodkendt hjelm er påbudt. (Vi har enkelte hjelme til udlån) Noget varmt tøj og fingerhandsker i vinterhalvåret er ret vigtigt, da der ikke er opvarmet i hallen. Støvler skal være med en lille hæl, så foden ikke smutter helt ind i stigbøjlen.

Ridelæren står for tilrettelæggelse af undervisningen, der bl.a. også omfatter lektioner i hestens røgt og pleje samt vedligeholdelse af sadel og hovedtøj.

Alle, der kommer på rideskolen, bør have en ulykkesforsikring.

 

Rideskolens ferieplan

Rideskolen følger skolernes ferieplan. Der er derfor ingen undervisning i sommer- efterårs-, påske- og vinterferien samt på helligdage. Ferie plan kan se her.