Jule-nyhedsbrev
Kære alle
Her får i lidt nyheder fra os i bestyrelsen 😊
Som tidligere år vil vi i år deltage i ”Jul i Hadsten” med ponyridning den 6 + 13 + 20 december. I år vil der være lidt ekstra Corona forholdsregler. Vi har været i korrespondance med Hadsten politi samt coronahotline, for at sikre os, at vi overholder alle forholdsregler. Vi håber at få et par hyggelige dage samt lidt indtjening til klubben 😊
I det nye år håber vi også, i samarbejde med cafeteriaudvalget, at kunne tilbyde jer at købe i ”cafeén” på alle dage. Det vil være selvbetjening og i et begrænset sortiment (sodavand, nudler mm). Dette vil være på forsøgsbasis, da vi selvfølgelig er nødt til at sikre os, at der ikke er svind i forbindelse med dette.
Derudover arbejder vi med, at få styr på alle dele af rideklubben….
- Økonomi – bogholderen er i gang med at bogføre alle bilag, så regnskabet for 2020 er klar til aflevering inden årsskiftet.
- Opdatering af hjemmesiden.
- Opdatering af medlemskartotek
- Vi forventer at tage et nyt elektronisk klubmodul eller lignende i brug fra 01.01.2021 – dette vil gøre tingene meget mere overskueligt for både jer og os.
- Vi går efter en service der indeholder:
- Medlemsliste
- Opkrævningsmodul (betalingsservice/PBS, kortbetaling, MobilePay, EAN, email)
- Regnskabsmodul inkl. budgetfunktion
- Kommunikation via email og SMS
- Online tilmelding – fx nye medlemmer og/eller arrangementer
- App til medlemmer, undervisere
- Medlemsportal (web) til medlemmer og instruktører
- Bookingmodul – ridebaner og øvrige lokaler
Stævneudvalget har i dag ansøgt om at afholde to distriktstævner i 2021. Vi har ansøgt om et dressurstævne i juni måned og et springstævne i august måned. Vi venter spændt på tilbagemelding vedr. dette.
Lidt kort info her til sidst:
- Til info vil halkort pr. 01.01.2021 gælde pr. equipage.
- Rideskolen: Det vil fremover være påkrævet, at forældre skal hjælpe til som trækkere osv. på alle begynderhold.
- Gitte Vestergaard er fremover med i bestyrelsen, da Kirstine er trådt ud af bestyrelsen. Vi mangler derfor et par suppleanter, så vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil være med 😊
Glædelig jul til jer alle fra bestyrelsen 😊