Klubregler

Sikkerhedsregler – FAVR

  • Der er  ikke kollektiv ulykkesforsikring i Favrskov Rideklub. Vi råder derfor alle, som opholder sig på klubbens område til at tegne en privat ulykkesforsikring.
  • Færdsel på Farvskov Rideklubs område sker på eget ansvar.
  • Sikkerhedsgodkendt ridehjelm er påbudt (Klubben har enkelte hjelme til udlån).
  • Spring: alle ryttere under 18 år skal bære springvest. Springveste kan lånes af klubben. (dog anbefales det, uanset alder, at bære vest).
  • Klubben kræver, at børn og unge under 18 år kun springer, når der er en voksen til stede.
  • Fodtøj til ridning: støvler med en glat eller let rillet sål og en lille hæl (klubben har enkelte str. ridestøvler til udlån).
  • Gå og opfør dig stille og roligt, hvor der er heste i nærheden.
  • Ingen overdreven brug af hjælpemidler (pisk, sporer m.m.) på klubbens område.

Regler for ridehallen og udendørs baner :​

  • Ridehjelm er påbudt  med mindre der foreligger gyldig lægeerklæring jvf. DRF.
  • Der rides altid venstre mod venstre.
  • Skridt foregår på hovslaget.
  • Vil man ride 2 og 2 ved siden af hinanden, skal de øvrige ryttere på banen være indforstået hermed.
  • Husk at samle op efter din hest i hallen og på udenomsarealerne.
  • Udendørsspring: ingen bomme på jorden efter spring.
  • Ingen hovedtelefoner m/musik i ørerne under ridning.
  • Longering i hallen er tilladt i grime eller hovedtøj, såfremt de øvrige ryttere på banen er indforstået hermed.
  • Undervisning skrives på tavlen (ved halv bane max 1 underviser – ved hel bane max 2 underviser ad gangen).
  • Spring i hallen kun i de angivne tidsrum. I sommerhalvåret foregår spring så vidt muligt udenfor.
  • Rygning er forbudt i ridehallen og staldene.

Ordensregler :​

  • Ryd op efter dig selv og din hest (striglekasser, rideudstyr, spring, hestepærer etc.).
  • Fej staldgangen efter udmugning/klargøring af hest – ikke kun uden for din egen boks.
  • Ingen opbevaring på staldgangen.
  • Ryd op efter dig selv i rytterstuen. Sæt brugt service i opvaskemaskinen. Ren opvaskemaskine tømmes. Tør bordene af efter brug.
  • Husk den gode tone, – vi har ALLE interesse i at FAVR forbliver et fantastisk sted at være.
%d bloggers like this: