Ridelejer 2022

28-03-2022

Sommeren 2022 Ridelejer på FAVR

Så nærmer vi os sommerferien, og igen i år afholdes der på FAVR to ridelejre. Det er i ugerne:  Uge 26 (1.-3. juli) for øvede fra 12 år, der selv kan sadle op, rider alle gangarter og kan ride flere øvelser  Uge 31 (5. – 7. august) for begyndere/let øvede fra 7 år, der kan skridte og trave selv Det kommer til at koste 1.400 kr. pr deltager, alt overskud går til klubben. Fælles for de to ridelejre bliver, at vi starter fredag og slutter søndag eftermiddag med overnatning ude på rideskolen for de øvede. Der er ikke mulighed for deltagelse af elever, der skal have trækker, og deltagerne skal sove i fælleshytte/telt. Det bliver tre dage med masser af heste sjov, godt kammeratskab og hygge. Det er antallet af elevheste, der sætter begrænsning for deltagerantal, Pladserne bliver givet efter først til mølle princippet. Under ridelejren kommer deltagerne til at være to om hver hest/pony. Parter har fortrinsret til deres partspony/hest. Hvis du har egen pony kan du sagtens have den med, vi kan tilbyde den kommer på egen fold. Tilmelding sker her på favr.dk, under event og sidste tilmeldingsfrist er d. 1. juni - uanset hvilken ridelejr du tilmelder dig. Du er først tilmeldt når du har indbetalt 1.400. via favr.dk, hvor du skal oplyse dit barn’s navn. Når du har betalt kan du få en tilmeldingsblanket ved Majken Højlund. Tilmeldingen er bindende.