Tak til ELRO Fonden og Norlys Vækstpulje.

20-08-2023

Favrskov Rideklub vil gerne takke ELRO Fonden og Norlys Vækstpulje.

Uden deres økonomiske støtte ville det ikke have været muligt at gennemføre nedenstående projekt.

Favrskov Rideklub har med støtte fra ELRO Fonden og Norlys Vækstpulje netop fået anlagt ny ridehusbund (Walber-bund) og barriere i klubbens store ridehus.

Med støtten samt hjælp fra frivillige medlemmer har det været muligt at udskifte den meget slidte ridehusbarriere og -bund til stor glæde for klubbens ryttere og ikke mindst for rideklubbens heste.

Klubben kan nu tilbyde sine medlemmer optimale rideforhold, og det giver også mulighed for at øge antallet af arrangementer, der afholdes i klubben.

Vi håber meget, at dette kan være med til at øge medlemstallet men også at tiltrække folk fra lokalområdet, som blot kunne være interesseret i en oplevelsesrig dag ved et af vores spring/dressurstævner.

OBS: klubben er i skrivende stund ved at arrangere indvielse af banerne. Hold dig orienteret på hjemmesiden i forhold til dato for arrangementet.

Her kan du læse mere om ELRO Fonden og Norlys Vækstpulje:

”ELRO Fondens formål er at støtte sportslige, kulturelle, sociale og andre almennyttige formål og aktiviteter…” 

https://www.elrofonden.dk/default.asp?id=8

”Norlys Vækstpulje giver værdi tilbage til dig – og støtter grøn omstilling”

https://norlys.dk/om-norlys/vaekstpulje/